Skip to content

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Afghanistan.

Senest opdateret 31-08-2020 09:42
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Afghanistan.

Læs rejsevejledningen for Afghanistan.

Information om konkrete restriktioner i Afghanistan opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Afghanistan, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejse

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Afghanistan som følge af COVID-19 pandemien.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder. Vi opfordrer altid virksomheden til at holde sig opdateret om lokale rejserestriktioner i forbindelse med planlægning af erhvervsrejser.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Rejserestriktioner

Der er ikke indrejserestriktioner i Afghanistan.

Flere flyselskaber har efterhånden genoptaget kommercielle flyvninger til- og fra Afghanistan, dog med færre afgange end tidligere.

Flere grænseovergange til nabolande er lukket for persontrafik.

Karantæneregler

Der er ikke krav om karantæne ved ankomst til Afghanistan.

Der er sundhedspersonale tilstede i lufthavnen, som foretager en COVID-19 screening, såfremt man udviser symptomer. Hvis der er mistanke om smitte med COVID-19, bliver man testet og indtil resultatet foreligger, skal man i selv-karantæne indtil resultatet foreligger.  

Interne rejserestriktioner

Der er ikke interne rejserestriktioner mellem byer i Afghanistan, men rejsemulighederne i landet kan være begrænset.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Afghanistan

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke udgangsforbud i Afghanistan.

Forsamlingsforbud

Der er ikke forsamlingsforbud i Kabul. Der kan andre steder i landet fortsat være indført udgangsforbud.

Mundbind

Det er ikke obligatorisk at bære mundbind eller andre værnemidler i Afghanistan, men befolkningen opfordres til at holde afstand.

Nedlukning / Genåbning

Det meste af samfundet er genåbnet, dog kan der forekomme undtagelser hvor der typisk forsamles mange mennesker, fx. Wedding Halls.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Afghanistan

Der er begrænsede rejsemuligheder fra Afghanistan til Danmark.

Flere flyselskaber har genoptaget kommercielle flyvninger til og fra Afghanistan, dog med færre flyvinger end normalt. Du skal være opmærksom på, at der kan være krav om dokumentation for negativ COVID-test. 

Emirates Airlines har oplyst, at der er krav om mandatorisk COVID-19 test, se mere på Emirates Airlines hjemmeside. For yderligere information, kan Emirates Kabul kontor kontaktes på telefon +93 766676767 eller +93 788404045. 

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Personer, der ikke har dansk statsborgerskab, men som ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, hvis de ikke har et anerkendelsesværdigt formål.

Anerkendelsesværdige formål omfatter bl.a. det at have fast bopæl eller arbejde i Danmark.  

Læs mere om anerkendelsesværdige formål hos Rigspolitiet.

Spørgsmål om grænsekontrol, herunder vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører under Rigspolitiet.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Mere information

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Kabul inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Afghanistan eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.